Sådan lærer du italiensk

Rate this post

Elsker du at rejse til støvlelandet, og kan du bare ikke få nok? Så er det nok på tide, at du får lært noget italiensk! Men hvordan gør man lige det, hvis man ikke kan flytte derned for at lære det? Bare rolig. Hvis du gerne vil lære italiensk kommer vi dig til undsætning her.

Tilmeld dig et online kursus

Det er heldigvis ikke så svært igen at finde steder eller måder at lære italiensk på, selvom man ikke kan være i landet og lære det på den hårde måde. Mange uddannelsesinstitutioner og andre tilbyder både gratis eller billige sprogkurser – blandt andet i italiensk. Her vil du typisk modtage nogle opgaver online ved fjernundervisning, som du skal have til næste gang, der er en online session. Det kan også inkludere online undervisning med en lærer gennem video.

Få fat i en italiensk ordbog

Selvom du måske ikke er den store tekstforfatter med mange historier gemt i dig, er det en god ide hver dag at skrive nogle sætninger på italiensk, så du kan få det ind under huden. Det kan en ordbog hjælpe dig med. Køb gerne en, hvor du kan installere ordbogen med en disk på din computer. Så slipper du for at bladre i bogen hver gang, du er i tvivl om et ord.

Find en lokal italiener

Hvis du bor i en større by, er der ret god chance for, at du kan finde en italiener i lokalområdet. Det er måske ikke den nemmeste opgave, men det skal nok lykkes. Hvis ikke der bor nogen i din by, kan det sagtens være, at der er italienske studerende i den nærmeste storby. Det er altid godt at mødes med en, der kan sproget flydende. På den måde lærer du at udtale ordene rigtigt og at sætte dem korrekt sammen.