Ferie i Italien – Det skal du se

4.8/5 - (181 votes)

Italien har utrolig mange seværdigheder at byde på, og landets kendte rejsemål som Rom, Firenze, Milano og Venedig er vidt forskellige og har hver i sær noget helt unikt at byde på. Derfor kan det være svært at beslutte sig for, hvor i Italien man skal rejse hen, specielt hvis man ikke har særlig meget tid. For alle byerne er bestemt et besøg værd, da hver by har helt forskellige karakterer og atmosfære. Lige fra Roms mange gamle seværdigheder og storbystemning, til Milanos unge og pulserende byliv fyld med kunst og seje designere.

Det hippe Milano

Milano er et mekka for alle der elsker mode, kunst og kultur. Byen er fyldt med det bedste fra den italienske modeverden, og har fingeren på pulsen indenfor moderne kunst. Udover mode og kunst kan Milano også byde på verdens største gotiske katedral, den hvide marmor kirke. Det er også i Milano, at du finder to af Italiens allerbedste fodboldhold, nemlig Inter og AC Milan. Så hvis du er interesseret i italiensk fodbold, bør du ikke snyde dig selv for en af holdenes hjemmekamp på San Siro stadionet.

Venedig – En by af romantik

Venedig er en utrolig smuk by, som ligger i det nordlige Italien. Venedig er verdenskendt for at være en by, hvor romantikken spirer. Byen er bygget op af hundredevis af små øer, som bliver samlet sammen af et utal af broer og kanaler. Skal du på sightseeing i Venedig, bør du ikke tage bilen eller bussen, men du bør derimod se byen fra en båd. Byen er et utroligt populært turistmål, og det kan derfor betale sig at besøge Venedig udenfor i foråret eller efteråret, hvis du vil have mest muligt ud af Venedig.

Seværdige Firenze

I Toscana finder man byen Firenze, som af mange ses som renæssancens hjemstavn. Mange af verdens største genier boede i Firenze, såsom Leonardo da Vinci og Donatello. I byen finder du nogle af de største kulturskatte i verden, hvilket gør det til et populært turistmål med hundredvis af seværdigheder.

Italiens spændende hovedstad

Man kommer selvfølgelig ikke udenom Italiens hovedstad Rom. Byen er utrolig betagende, og man vil aldrig fortryde et besøg i denne by. Rom kan byde på en spændende kombination af gamle og moderne tider, lige fra det gamle Colosseum til fede natklubber. Byen har derfor noget at byde på for alle mennesker, unge som gamle, og skal man til Italien, bør man ikke snyde sig selv for et besøg i Rom.

Skriv en kommentar