Hvis du er på kør-selv-ferie i Italien, så vil du kunne støde på idylliske byer, og en halv times kørsel nord for Milano finder du bjergbyen Bergamo i regionen Lombardiet omkring de italienske Alper, der grænser op til Schweiz og Østrig.
Bergamo er hovedstad i den norditalienske provins af samme navn, og oversat betyder navnet faktisk bjergby. Byen ligger da også i et stærkt bakket terræn med høje bjerge i nærheden, så her er der rig mulighed for at stå på ski i området, men der findes nu også masser af andre seværdigheder og attraktioner i byen og området, der kan give familien en vellykket ferie.
Città dei Mille
Bergamo har kælenavnet Città dei Mille, der oversat betyder Tusinde By, og dette tilnavn fik byen i 1800-tallet på grund af antallet af frivillige fra Bergamo, der deltog i en afgørende kamp sammen med Giuseppe Garibaldi i 1861, hvor landsfaderen forenede alle de små bystater til ét samlet rige.
Bergamo består af to dele, hvor Città Alta (Den Øvre By) er den gamle bydel, der består af en middelalderlig by omgivet af bastioner bygget i det 16. århundrede. Her kan man se de gamle bygningsværker med ædle paladser, toppede tårne, pladser, springvand og kirker, der har været beskyttet gennem et net af brolagte veje.
Hvilke seværdigheder er der i Bergamo?
Inde i bymidten vil du kunne finde en masse interessante pladser og bygningsværker som:
- Piazza Vecchia
- Contarini-fontænen
- Bytårnet Torre Civica
- Palazzo della Ragione fra det 12. århundrede
- Det nye palads Palazzo Nuovo
- Kunstmuseet Accademia Carrara
- Akademi for les beaux-arts
- Domkirken i Sant'Alessandro (Catedral of Saint Alexander)
- Kapellet Cappella Colleoni
- Katedralen Basilica of Santa Maria Maggiore
- Naturparken Bergamo Hills
De to bydele ligger meget adskilt, og den anden del af byen hedder Città Bassa (Den Nedre By), og her bor befolkningen i et boligområde ved foden af bakkerne.
Så vil du opleve smuk natur og fantastisk kultur, er Bergamo værd at lægge vejen forbi.