Det kan for mange være en udfordring at vælge den rette vin til maden. Det er da heller ikke specielt mærkeligt, da vin faktisk kan være en hel videnskab for sig, og derfor skal man selvfølgelig også sætte sig ind i tingene, hvis man vil opnå det rigtige valg. Denne artikel giver dig et indblik i, hvad du skal holde øje med.
Er du en af dem, som nyder at drikke et dejligt glas rød- eller hvidvin, men faktisk ikke helt ved, hvad du godt kan lide, og hvilken slags som passer bedst til din smag? Rigtig mange danskere har det i så fald ligesom dig, for vin er måske ikke det nemmeste marked at sætte sig ind i, hvis man har en i forvejen travl hverdag.
Du behøver dog heller ikke være ekspert for at vælge en vin, som passer godt til dit selskab, din anretning og dit temperament. Det får du et lille indblik i nedenfor.
Tilpas vinen til maden
Langt de fleste har det primært svært, når de skal vælge en vin, som passer godt til den smag, de spiser. Skal vinen være meget kraftig, eller skal den hellere være mindre dominerende? Skal den være meget tør eller sød? Det er nogle af de ting, mange grubler over, når de skal købe den rigtige vin.
Skal du eksempelvis finde en god vin til din økologiske mad, vil du sikkert gerne have noget, som lader smagen af maden stå tilbage, da økologi ofte giver en frisk smag i maden. Du kan eksempelvis finde den økologiske mad i samlede pakker, som gør det lidt nemmere at overskue. Klik her for at finde kasser med de ekstra sunde retter.
Det er en god tommelfingerregel at tage udgangspunkt i maden, når du skal vælge en god vin. Skal du servere en steg, som er meget smagfuld i kødet, så skal du nok også servere en vin, som smager af lidt. Skal du derimod servere fjerkræ, vil det formentlig passe sig bedre med en mindre kraftig drue eller måske endda en hvidvin.
Er du derimod ude i, at du skal have fisk, så er hvidvinen selvfølgelig det oplagte valg, men faktisk er det også muligt at få en fornuftig rødvin til fisk, hvis man slet ikke er til den hvide slags.
Sæt dig ind i vinriget
Det er selvfølgelig klogt at sætte sig lidt ind i det rige, man begiver sig ud i. Man bør bruge noget tid på at finde ud af, hvilke slags vine der findes, og hvad de passer sammen med. Lær nogle af de berømte vindistrikter at kende rundt i eksempelvis Italien, Frankrig og Spanien. På den måde bliver du nok også klogere på, hvad du kan vælge, når beslutningen skal være lidt hurtig og gerne ligge på rygraden.
Smag efter
Du kan også lære din egen smag af vin at kende løbende, hvis du bare husker lidt og smager godt efter, når du drikker en vin. Husk navnet, hvis du kunne lide den, for måske er det netop den, du putter i kurven næste gang.