Elegante Milano er perfekt til storbyferie

4.7/5 - (61 votes)

Når man hører navnet Italien er der nogle ting, som automatisk vælter op i vores bevidsthed. Byer som Rom, Firenze og Venedig. Vidunderlige kunst, unik natur, samt fantastisk mad og vin.

En rig historie omgiver det gamle land i det sydligste Europa. Romerriget, katolicismes opståen, Renæssancen og meget mere. Det er et land, som har noget for enhver, uanset alder og interesseområde.

Men det har også en del perler, som man ofte glemmer, når man er i Rom eller Venedig. Byer som Napoli og Milano. Når man hører dem tænker man: ”nåh ja dem er der jo også”, men man besøger dem alligevel ikke. Det er en frygtelig skam, for en by som Milano har fantastiske oplevelser, for de som ved, hvad de skal lede efter.

Her er en række ting, som man absolut skal opleve, når man tager en rejse til Milano.

Den sidste Nadver

Enhver der interesserer sig bare en smule for kunst, eller som i det mindste har læst ”da Vinci mysteriet”, kender Leonardo da Vincis fantastiske kunstværk ”Den sidste Nadver”. Det storslåede værk, der afbilleder Jesus sidste måltid med sine disciple, har i årevis brag millioner af gæster stor glæde, og siden Dan Browns bog også nysgerrighed og fascination.

Det er en oplevelse for livet at stå foran det store billede, selvom man ikke har mere end 15 minutter til at se det, og billetterne er meget svære at få fingrene i. Men skulle man være så heldig at få billetter, så er det bestemt en oplevelse, som man vil huske resten af sit liv.

Oplev ægte italiensk opera i Milano

Har man den mindste interesse for opera, så er Milano et absolut must. Den er nemlig hjemsted for det meste berømte operahus i verden, uanset hvad australierne siger om Utzons operahus i Sidney.

Teatro alla Scala er en overdådig oplevelse. Et sted hvor de største operaer i verden er blevet fremført. Er man lidt fleksibel med hvor man sidder, så er det ikke helt umuligt at få billetter, hvilket man absolut bør gøre, selv hvis man ikke forstår et ord italiensk.

For enhver operasanger er det en livslang drøm, at få lov at optræde på Teatro alla Scala, og det kan mærkes i den iver og stolthed de lægger i deres optrædener. Vil du være garanteret en fantastisk oplevelse, så slå din vej forbi og føl suset ved ægte italiensk opera.

Bedst indenfor design

Kig et smut ind forbi Triennale di Milano, der både er showroom og undervisningsinstitution på en og samme tid. Et besøg på Triennale er en god måde at få set lidt på produkter fra Italiens bedste og kvikkeste hoveder inden for design. Se mere på www.triennale.org. Et andet godt sted at gå hen er på Design biblioteket, der ligger i Zona Tortona i den sydvestlige bymidte. Biblioteket er smæk fyldt med læsestof om design. Det koster en smule at komme ind, men det er klart det hele værd.

Se udsigten fra Duomo katedralens tag

Duomo katedralen er i århundreder blevet sammenlignet med en bryllupskage, eller kaldt for et pindsvin. Det skyldes de mange spir, der pryder den gotisk designede katedral. Dens imponerende indre indeholder helt uvurderlige kulturskatte, men for virkelig at få pusten taget fra dig, bør du gå op af trappen til taget.

Efter de 150 trin vil du stå foran en udsig, der ikke kender sin lige. Herfra vil du kunne beskue de over 3500 statuer der pryder katedralen eller de 135 spir.

På en skyfridag vil du også kunne se lagt fra byen, helt ud til den snedækkede alper.

Milano for enhver

Der er mange flere ting at se i Milano, hvis man gider tage sig tiden til det. Man bør ikke snyde sig selv for den vidunderlige by, og dens mange kulturskatte. Så hvis du skal prøver noget nyt til sommer, så besøg denne perle af en by. Husk solcremen, da man nemt kan blive skoldet i den italienske sol. Køb økologisk solcreme online så du kan være klar til en oplevelse for livet, uden at blive skoldet.

Leave A Comment