Sommeren er over os, og har du planlagt, at familien skal mod sydligere himmelstrøg, er Italien det helt rigtige sted. Italien byder på utrolig mange spændende seværdigheder og historier, en fantastisk og madglad kultur samt en række smukke sandstrande med turkisblå vand. Herunder vil vi komme med lidt forslag til nogle seværdigheder, I kan svinge forbi, når I vælger at køre til Italien her til sommer.
Colosseum er et must
Dette er bare noget, I skal opleve på jeres tur til Italien. Colosseum stod færdigt i år 82, og dannede rammerne for de historiske gladiatorkampe, som har været en stor del af den italienske historie. Denne kæmpe bygning, der er placeret i Rom, er helt sikkert noget, der skal opleves, hvis jeres destination er i eller omkring hovedstaden.
Det skæve tårn i Pisa
Den her er heller ikke til at komme udenom, når vi snakker Italien. Du har helt sikkert set et utal af billeder på diverse sociale medier, hvor folk poserer foran tårnet, og det skal I da også have. Det kan være et familiebillede, hvor billedet bliver taget, så det ligner i holder tårnet. Det er et lidt utraditionelt familiebillede, men det vil helt sikkert blive husket. Udover at tårnet gør sig godt på billeder, så ligger det også et utrolig hyggeligt sted, og området emmer af en god atmosfære, hvorfor I med sikkerhed får en hyggelig dagstur, hvis I tager til området.
Pompeii – den glemte by
Er familien tosset med historie, er Pompeii et oplagt sted. Byen husede nogle af roms mest velhavende folk, indtil den blev dækket til af lava efter et stort udbrud fra vulkanen Vesuvius. Byen forsvandt i år 79, og det var først i det 18. århundrede, at man igen fandt frem til byen. Nu er den blevet gravet ud, og nu er stedet blevet en historisk tidskapsel, som du og familien kan smutte forbi, hvis I vil have en indsigt i, hvordan folk boede og levede den gang, hvilket er helt unikt.
Pantheon
Er I vilde mede flotte bygningsværker, er Pantheon et monoment, der skal have et besøg. Det blev opført før Kristi fødsel, og var oprindeligt brugt som tempel, men er dog senere blevet en katolsk kirke. Bygningsværket er imponerende, og det er virkelig noget for sig selv, og i den grad en oplevelse værd.
Planlæg ruten hjemmefra, og tjek op på vejregler
Mulighederne er utrolig mange i Italien, men før alt det kan opleves, skal I jo først derned, og der er selvfølgelig nogle ting, I lige skal overveje.
Kører I efter en bestemt destination, så sørg for at have kigget ruten igennem hjemmefra, så I har en nogenlunde fornemmelse af, hvilke afkørsler I skal tage. På den måde kan du holde fuld koncentration på vejen, hvilket er mest sikkert for både dig, dine medpassagerer og andre bilister.
Tjek desuden op på vejreglerne i de lande, I skal køre igennem. Gælder der eksempelvis nogle særlige regler for, hvilke sommerdæk der skal være på, eller er der nogle andre særregler, som der ikke er i Danmark? Det er altså vigtigt at få tjekket op på det hele, så turen blive nem og bekvem.