Spørger du italienere hvor den bedste mad i Italien er fra, vil de sandsynligvis udbryde, at det hører til den region, hvor de er fra. Fordi Italiens køkken er så regionalt – hver del af landet har sin egen kultur for madlavning, som du ikke finder i andre regioner – vil de allesammen have ret. Men for en udenforstående, hvordan skal du så finde vej i den enorme overflod af god mad der er i Italien? Leder du efter den allerbedste italienske mad skal du søge ud på landet, hvor ingredienserne altid er helt friske og der er lagt lidenskab i hver eneste potion der serveres. At finde en fantastisk restaurant på en tilsynenladende øde gade sker ofte i italien og er en fantastisk er en glæde du sent vil glemme.
Men bortset fra rustikke landsbyer, hvor skal du sågå i Italien for at finde den bedste mad? Svaret er ret enkelt: der er god mad overalt i italien!
Norditalien
Et af de skønne ting ved Italien er mangfoldigheden af dets landskab. I det bjergrige nord – regionerne Piemonte, Valle d'Aosta, og Trentino-Alto Adige er maden rig og cremet nok til at holde dig varm på kolde nætter. Pasta er ikke så dominerende på menukortet som risotto og polenta. Der serveres kød med indflydelse fra tyskland og frankrig. Det hele er dog ikke alt kød og kartofler i nord – hvis du leder efter fisk er du det rette sted da Veneto og Ligurien ligger ud til havet og derfor serverer friske fisk specialiteter som blæksprutte med kartofler. Og sidstnævnte region er berømt for den grønne basilikum sauce kendt som pesto Genovese.
Emilia-Romagna regionen er elsket i hele Italien for deres mad. Beliggende nord for Toscana strækker regionen sig langs Adriaterhavet og producerer kød og oste som nydes i hele landet. Det er her, parmiggiano-Reggiano, mortadella, parmaskinke og balsamico eddike, for at nævne et par delikatesser, stammer fra. Bologna, regionens hovedstad, er godt sted at få din ration af nogle af de bedste fødevarer i Italien.
Centralitalien
Toscana, Umbrien, Lazio, Le Marche og Abruzzo er de centrale italienske regioner. Hvis du leder efter gode bøffer bør du bruge din tid i Toscana hvor man spiser store fiorentina-grillede t-bone steaks fra de lokale Maremma køer. De bjergrige områder i Le Marche og Abruzzo producerer de fødevarer der er centrale for de retter regionen har specialiseret sig i. En specialitet i Le Marche er oliven ascolane (oliven fyldt med kød og derefter stegt) serveret med pane fritta og kvadrater af stegt creme. Kombinationen lyder måske ikke som det mest velsmagende, men det er temmelig vanedannende!
Det traditionelle arbejderklasse prægede romerske køkken er noget af det bedste i Lazio. Pasta spises til hvert måltid og to klassiske saucer er amatriciana (tomat baseret sauce med pancetta og løg), og carbonara (æg baseret sauce også med pancetta). Er man mere eventyrlysten vil man måske gerne prøve nogle af Roms slagteaffald retter, såsom okse hale stuvet i tomatsauce eller coda alla vaccinara. Når du er i Rom så læg mærke til hvilke grøntsager der er i sæson. For eksempel i den sene vinter til foråret er der bunker af artiskokker på markederne. De bør spises hver dag, stegt (alle giudia) eller dampet (alla Romana).