Den italienske ø Sicilien er fodbolden på Italiens støvle; der er nemlig tale om Middelhavets største ø. Arealet er halvt så stort som Danmark, mens indbyggertallet er på 5 millioner ligesom Danmark.
For mange år siden hang Europa og Afrika sammen via en landgang over Sicilien, men i dag er øen adskilt fra fastlandet med det tre kilometer brede Messinastræde.
De største byer på Sicilien er hovedstaden Palermo samt Catania, Messina og Syrakus. Mange turister valfarter til Sicilien på ferie, og det skyldes især den imponerende natur med unikke bjerge og vulkaner.
Siciliens imponerende natur
Nær Catania finder man Europas største vulkan Etna, og dette bjerg måler om 3 kilometer i højden, og faktisk er hele 80 % af arealet på øen bestående af bakke og bjerglandskaber. Bjerget Pizzo Carbonera nær Palermo har ikke vulkansk aktivitet, men måler alligevel 1.987 meter i højden.
Der findes masser af skønne strande på Sicilien, der jo ligger i det varme middelhavsklima, og turisterne kan både tage på ture i bjergene men også betragte de imponerende floder, dale og slugter i landskabet. Der findes masser af store klippefremspring på Sicilien, der skaber nogle idylliske bugter med herlige sandstrande.
Must-see oplevelser på øen
Mange danskere er vilde med at holde ferie på Sicilien, og titusinder rejser hvert år hertil. Du bør overveje at leje bil på øen, da du derved nemt kan komme omkring og se de mange attraktioner og seværdigheder, men du må påregne en del transporttid trods et godt vejnet takket være bjerglandskaberne samt masser af trafikanter på vejene.
Ved Taormina bør du køre helt op ad klippen, som byen kliner sig op ad, idet du her finder den storslåede tempeldal i Agrigento. Du bør også overveje barok-ruten fra Ragusa til Noto, da denne rute giver det hele. Her møder du, fordelt på 70 kilometer, en levende historie med fortryllende byer på UNESCO-listen, overraskende landskaber, rart klima i 500 meters højde, og så er man endda fri for trængslen fra de andre turister.
Ragusa er helt fortjent den mest kendte af byerne, da den både har en driftig bydel men også en historiske barok-juvel i form af San Giorgio-katedralen, hvis indre er elliptisk og byder på mange smukke freskoer.
Du kan også finde flere andre barokkirker som for eksempel San Giovanni Evangeliste-kirken på Piazza San Giovanni ved det livlige strøg Corso Umberto.
Byen Noto har muligvis det smukkeste historiske centrum, der består af udsøgte barok paladser og kirker, der funkler hvidt og nærmest brænder i øjnene.
Stranden Scala di Turchi bør også specielt omtales her, da den ligger kun et kvarters kørsel fra en af Siciliens største attraktioner, og på stranden ser du også en imponerende kridhvid klint, der hvælver sig i sensuelle buer op over den gyldne sandstrand.