Italiensk is – sådan gør du

4.1/5 - (114 votes)

Italiensk is

Italiensk is kaldes også gelato. Det er en blød is med en skøn smag. Italiensk is smager bedst, når det er frisklavet – på denne måde kan man bevare denne bløde friskhed. Der er mere end 20.000 små isproducenter i Italien. Derfor er der også et kæmpe udvalg af is, der er mange varianter, smage og særlige kendtegn ved hver enkel isproducent. Fordi italienere er ikke kendt for at gøre noget halvt, når de laver et produkt, sker det helhjertet og sådan er det også med is. Derfor kan du ikke tage til Italien uden at prøve deres is!

Hvad er italiensk is?

På hjemmesiden defireistider.dk har jeg fundet følgende fakta om italiensk is:

  • Isen har et lavere indhold af mælkefedt end en almindelig flødeis
  • Isen indeholder mere sukker end en almindelig is
  • Isen er mere blød og cremet
  • Du får mere, når du køber italiensk is. En liter italiensk is vejer ca. 800g. Vægten på 1 liter almindelig is ligger mellem 500g og 650g.
  • At fremstille is har været et håndværk i Italien i mange generationer. De sælger deres varer lokalt, og de producerer deres is løbende, så den hele tiden er frisklavet.
  • Interessen for italiensk is er voksende uden for Italien, I Tyskland er der for eksempel 15.000 lokale isproducenter.

Hjemmelavet gelato

Du kan sagtens lave din egen italienske is og servere den her i Danmark. Den vil helt sikkert smage mere autentisk end den italienske is du finder i dagligvarebutikkerne. Et af kendetegnene ved italiensk is er nemlig at det er friskt og blødt. Dette kan man bevare ved at lave isen selv og servere den samme dag.

  • 1 vaniljestang
  • 1 usprøjtet citron
  • 3½ dl mælk
  • 3½ dl piskefløde
  • 6 pasteuriserede æggeblommer
  • 150 g sukker

Sådan gør du

  • Gør vaniljestangen klar, skyl citronen. Skær et stykke af skallen af, ca. på størrelse med en femkrone.
  • Mælk og fløde hældes i en gryde, vanilje og citronstykket tilsættes. Det koges op. Når der er bobler er det fint. Så skal du straks tage gryden af varmen og stille den tilside.
  • Æggeblommer og sukker piskes til det ligner æggesnaps. Vaniljestang og citron fjernes fra mælkeblandingen.
  • Hæld 1⁄3 af mælkeblandingen i æggesnapsen, mens du pisker.
  • Gryden sættes på komfuret igen ved svag varme. Æggesnaps hældes tilbage i gryden. L
  • ad cremen blive tyk mens du rører konstant i gryden. Det må ikke brænde på og ikke koge.
  • Afkøl cremen.
  • Når cremen er kold, skal den i ismaskine. Serveres umiddelbart efter hvis du altså vil spise den helt frisk.

Leave A Comment