Har du altid undret dig over, hvad en risotto er? Så er det egentligt bare i grove træk en klat grød lavet på lidt andre ingredienser, end hvad vi kender fra vores danske risengrød. Det smager rigtig godt, og er et godt bud på noget velsmagende fra det italienske køkken. Så her får du en basisopskrift – prøv det!
Hvordan laver man en basis risotto?
Risotto opskriften nedenfor er en basis risotto, som du kan videreudvikle, når du har lidt mere mod på at lave risotto. Derfor kan den bruges som grundopskrift for en lang række af risotto varianter – kun din egen fantasi sætter grænsen.
Det er ikke svært at lave risotto, det kræver blot noget omtanke ligesom med alle andre former for opskrifter. Men her får du selvfølgelig den lækre opskrift og fremgangsmåden, så du selv kan komme i gang med at kokerere lidt italiensk til dig og dine kære.
Hvis du mere tryg ved at blive guidet gennem en video, kan du følge opskriften og fremgangsmåden i videoen nedenfor.
Ingredienser: 4 pers (forret)
- 200g risotto ris (aborio, cranoaloli, vialone nano)
- 1 sjat tør hvidvin
- 20g smør
- 20g oliven olie
- ½ l hønse bouillon
- 15g hakket løg
Hvordan tilberedes risotto?
- Hønse boullion varmes op i en lille gryde (den skal være varm, når den kommes i risottoen). Kom en god klat smør og olivenolie i panden (rigeligt smør). Tilsæt løg og sauter dem et par minutter ved svag/middel varme. Risene kommes i og de varmes godt igennem, da de skal absorbere noget af fedtstoffet. Hæld hvidvin over så risene er dækket, og lad det koge op så alkoholen koger af. Risene skal suge noget af vinen til sig.
- Tilsæt hønse boullion til det dækker risene under omrøring. Hold hele tiden øje med væskestanden og hold bevægelse i risene – spæd jævnligt hønse boullion op til risene er kogt al dente. Risene er al dente efter ca. 15-18 min.
- Skal du først bruge Risotto'en senere stopper du kogningen ca. halvvejs.N.B. Beregn ca. 50g risotto pr. person.