Hvis du står foran at skulle et smut til Italien og planlægger at besøge Firenze er her et par råd om hvad man ikke bør gå glip af i denne smukke gamle renæssance by.
Kunst
Firenze er utrolig kendt for sin kunst og det er svært at nå at se alt på bare et besøg. Uffizi, byder på et enormt udvalg af kunst og skulpturer fra antikkens Grækenland frem til 18-hundredetals venetianske malerier. Hovedværkerne er af Giotto, Botticelli, Michelangelo og da Vinci. Et andet must-see er Palazzo Strozzi, et 15-hundredetals palads der i dag er spækfyldt med kunstværker. Villaen byder på store udstillinger af moderne og samtidskunst blandet med gamle mesterværker.
Verdensklasses arkitektur
Som den gamle renæssance by Firenze er byder dne selvfølgelig også på en lang række arkitektoniske mesterværker. Du bør ikke snyde dig selv for at se Duomo, hvis kuppel alene er lavet af fire millioner mursten. Palazzo Vecchio, Firenzes traditionelle magtcentrum er et imponerende fæstningsværk, der indvendigt tillige med byder på verdensklasse renæssance kunst.
Jeg synes helt sikkert Firenze er et besøg værd, især hvis man har interesse for kunst og storslået arkitektur. Hvis du har gode erfaringer med Firenze eller hvis der er noget du synes man helt sikkert bør se når man er der så må du endelig dele det med os her på siden.
En smuttur til Pisa
En af de helt store attraktioner i Italien er det skæve tårn i Pisa. Og holder I ferie i Firenze, er der mulighed for at tage toget til Pisa. Det ligger blot en times kørsel væk i tog, og er derfor oplagt at sætte på to-do-listen, hvis du er i Firenze. Historien bag det skæve tårn i Pisa er, at bygningen allerede begyndte at hælde i konstruktionen af anden salen i 1178. Selvom konstruktionsmedarbejderne godt kunne se fejlen fortsatte de arbejdet, indtil tårnet nåede en højde på 55 meter.