For faste rygere kan det være noget af en udfordring at opgive cigaretterne. Der er hos de fleste ingen tvivl om, at det er sundhedsskadeligt at ryge, men alligevel er der mange af os, der nyder en cigaret på ferien eller i dagligdagen.
Og hvilket skønnere sted at nyde en cigaret på en fortovscafé end i Italien blandt lokale rygere og en kop intens espresso? Tro os, vi hører dig. Læs derfor med, når vi giver dig et alternativ og gode grunde til at udskifte smøgerne med en e-cigaret.
E-cigaretten – et sundere alternativ til cigaretter
En god årsag til at ændre kurs handler om sundhed. Der findes mange løsninger, hvis du ønsker at stoppe med at ryge for at passe på dit helbred. En mulighed er at skifte til et sundere alternativ som nikotinplastre eller nikotintyggegummi. Her melder e-cigaretten sig også på banen som et alternativ, og denne løsning har faktisk flere fordele.
Med e-cigaretter kan du nemt påbegynde et rygestop, eller blot skære skadelige stoffer væk fra din rygning. Ved at vælge den elektriske cigaret bevares fornemmelsen af at ryge, hvilket betyder, at mange rygere foretrækker denne løsning frem for plastret. For selvom du fastholder følelsen af cigaretten i hånden, skrotter du alle de skadelige og kræftfremkaldende stoffer, som findes i de almindelige cigaretter. Og herved har du lagt fundamentet for et sundere helbred.
Disse stoffer slipper du for med en e-cigaret
Med en e-cigaret kan du nemt tilføre din krop nikotin uden de samme skadelige stoffer, som findes i almindelige cigaretter. De farlige stoffer i tobak varierer fra brand til brand, men de allerfleste cigaretmærker har alligevel følgende indhold til fælles:
- Tjære
- Tilsætningsstoffer
- Glycerol
- Forbrændings-reguleringsmidler
- Ammoniumforbindelser
- Kulilte
Ved at ryge e-cigaretter undgår du denne grumme liste og dermed over 7.000 forskellige stoffer, hvoraf mindst 70 er kræftfremkaldende. Hvis dette ikke giver stof til eftertanke til din næste ferie i Italien, ved vi ikke, hvad der gør.
Som en bonus giver e-cigaretter dig desuden en mulighed for lidt sjov, som en almindelig cigaret ikke gør. Prøv eksempelvis en smagsoplevelse med frugtfornemmelser og leg med at skrue op og ned for nikotin-niveauet på din damper. Eksperimenter også med engangs e-cigs med menthol for en blød dampoplevelse – med et velkendt twist.
Nydelsen ved at ryge på en ferie
Med disse ord om rygestop og det farlige indhold af kræftfremkaldende stoffer i almindelige cigaretter, får vi lyst til at kaste et blik på rygningen i Italien. For har du for nyligt sat fødderne på italiensk grund, har du formentlig en tydelig fornemmelse af, at rygning er langt mindre fy-fy end herhjemme. Og netop heri ligger udfordringen for vores rejser til det fantastiske land.
I enhver italiensk by vil du nemlig blive mødt af lokale rygere på fortovscaféer og i gadebilledet, ligesom du kan kigge langt efter strikse rygeforbud. Rygning fremgår på denne måde fortsat som en del af kulturen, selv i vidt forskellige kredse. Den autentiske italienske ferie kan på denne måde lidt for nemt bindes op på en obligatorisk smøg.
Med en e-cigaret passer du på dig selv og dit helbred – men holder fast ved at insistere på nydelsen og oplevelsen. Vi forstår den fandenivoldskhed, der med ét kan indfinde sig, når du betræder de brostensbelagte gader og stræder i det italienske. En trang, der kalder på tobak, rødvin og store madoplevelser. Vi ser derfor et oplagt alternativ ved e-cigaretten. Prøv den, og du vil vide, hvad vi mener, når du fortsat deltager i kulturen, men uden den dårlige samvittighed hængende over hovedet.
Har du mod på at prøve noget nyt, men uden at gå på kompromis med nydelsen i din feriestund, så prøv derfor en e-cigaret. Vi håber, du vil se potentialet, og så ønsker vi dig ellers en forrygende stund i Italien.