Når sommeren er over os, oplever vi også højere temperaturer. Det betyder, at vores hud hurtigt kan blive mere tør, og derfor er det vigtigt, at vi sørger for den rette pleje.
Inden du drager mod sydens sol i for eksempel Italien, er det derfor en rigtig god ide, at du har påbegyndt en sund hudplejerutine, der sørger for, at din hud er klar til solen og varmen. På den måde vil den være mere beskyttet og modstandsdygtig over for det noget anderledes klima – og det er særligt noget, der gælder, hvis du er en af de mange, der har psoriasis.
Det er muligt at behandle psoriasis
Psoriasis er en hudsygdom, som hos nogle viser sig som røde pletter på huden, men det hos andre kan være store områder med symptomer i form af hvide, skællende plamager. Denne hudlidelse er kronisk, og den kan komme i udbrud på forskellige tidspunkter. Derfor kan du også gå i lange perioder uden at mærke til din psoriasis, hvorefter den pludselig bliver til et aktivt udslæt. Du kan dog også være heldig kun at have meget milde symptomer.
Psoriasis medfører ofte kløe, svie og en brændende fornemmelse, og derfor kan hudsygdommen være hæmmende i hverdagen.
Heldigvis kan lidelsen behandles. Psoriasis kan afhjælpes med disse midler.
Find en god og fed creme
Hvis du har psoriasis, vil du opleve, at din hud ofte er meget tør. Og derfor er det en rigtig god ide året rundt, men særligt om sommeren at smøre din hud ind i en god og fed creme. Den bør således have et højt fedtindhold.
Når du plejer din hud korrekt, kan du nemlig mindske nogle af de gener, som psoriasis kan være skyld i. Og cremen kan derfor være lindrende i forhold til din kløe, svie og den brændende fornemmelse, som ofte opstår på huden.