Colosseum er blandt verdens syv nye underværker

4.8/5 - (126 votes)

 

I antikkens skrifter kan vi læse om de syv underværker i verden, hvoraf der i dag kun eksisterer Egyptens pyramider tilbage. Imidlertid har man i 2007 kåret 7 nye eksisterende underværker, der omfatter disse 7 unikke steder:

  1. Taj Mahal i Indien
  2. Chichen Itza i Mexico
  3. Christo Redentor i Brasilien
  4. Colosseum i Italien
  5. Den Kinesiske mur i Kina
  6. Machu Picchu i Peru
  7. Petra i Jordan

Alle syv bygningsværker er sammen med pyramiderne nogle storslåede turistdestinationer, hvor du kan få glimt af fortidens pragt og storhed. I denne artikel fokuseres der især på at beskrive Colosseum i Rom, der jo er Italiens største turistdestination.

Hvad er Colosseum?

I år 72 påbegyndte den romerske Kejser Vespasian at opbygge et amfiteater med gladiatorkampe, og det blev hans søn Kejser Titus, der fuldførte bygningsværket 8 år senere. Stedet fik navnet Colosseum i middelalderen opkaldt efter den store kolos, der stod på pladsen foran det flaviske teater, som var det oprindelige navn på stedet.

Stedet minder om en fodboldarena, idet der er tale om en elliptisk bygning med plads til mere end 65.000 gæster. Bygningsværket er i dag desværre meget forfaldent, men man kan stadig få et indtryk af stedets storhedspragt i fordums tid, selvom halvdelen er forsvundet gennem årene.

Colosseum måler knapt 190 meter i længden, 160 meter i bredden og 45 meter i højden, så der er virkelig tale om et stort byggeri for 2000 år siden. Kejseren byggede stedet som en gave til folket, der kunne tage del i fornøjelserne på lige fod med Kejseren, men stedet er samtidigt et symbol på Kejserens uindskrænkede magt.

Hvilken underholdning var der i Colosseum?

Mange vil nok nikke genkendende til historierne om de kristne martyrer, som blev kastet for løverne i Colosseum, men der var skam masser af andre former for underholdning her, da der også var forevisninger med drama og kampe mellem gladiatorer, kampe mod vilde dyr og andre former for underholdning for folket.

Colosseum forfaldt efter nogle store jordskælv, idet mange stjal de løse sten, og i dag står der kun de store ikoniske ruiner tilbage som et minde om Roms storhedstid under de enevældige kejsere.

En seværdighed som bestemt er værd at lægge vejen forbi, når du tager på ferie til Italien!

Skriv en kommentar